BloggfŠrslur mßna­arins, nˇvember 2010

JßkvŠ­ frÚtt - ar­s÷m samg÷ngubˇt

GrÝ­arlega mikilvŠg og ar­s÷m samg÷ngubˇt sem lengi hefur veri­ be­i­ eftir. Allt frß mi­jum sÝ­asta ßratug sÝ­ustu aldar hafa uppsveitamenn be­i­ morgundagsins - ■olinmˇ­ir. Ůessi nřja br˙ mun koma til me­ a­ hafa meiri ßhrif ß atvinnulÝf, menningarlÝf og samfÚlagi­ allt heldur en menn hafa almennt gert rß­ fyrir Ý spßm sÝnum. M÷guleikar ß allskyns samstarfi sveitarfÚlaga, atvinnufyrirtŠkja og fÚlagasamtaka taka st÷kkbreytingu fram ß vi­. En ekki sÝst ver­ur breytingin mikil fyrr fer­a■jˇnustuna og fer­amenn almennt.

Til hamingju landsmenn allir me­ ■ennan ßfanga ß samg÷ngubˇtum.


mbl.is Lei­in styttist um 26 km
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Atvinnustefna rÝkisstjˇrnarinnar?

áLeita­ hefur veri­ lengi a­ atvinnustefnu rÝkisstjˇrnarinnar. H˙n er n˙ fundin - ■ar fer forsŠtisrß­herraá Samfylkingar fremst en rß­herrar VG skammt a­ baki.

"Eitthva­ anna­" stefnan er ■ß -áopinberar nefndir!!á Hagv÷xtur - aukin framlei­ni landsins - ■a­ bÝ­ur seinni tÝma - ogáannarrar rÝkisstjˇrnar. Ůa­ er ekki ß verkefna-samstarfsskrß rÝkisstjˇrnar VG og Samfylkingar.

Ůa­ er verulegt ßhyggju efni a­ hagvaxtarspßin hefur lŠkka­ um 35% frß Ý vorá - e­a ˙r 3.2% ni­ur Ý 2%.

┤SÚrkennilegast er ■ˇ a­ spßin byggist a­allega ß aukinni einkaneyslu. Ůa­ er lßnt÷kum heimila og aukinni neyslu ■eirra . . . . .á vorum vi­ ekki b˙in a­ prˇfa ■a­ . . . . .á ■a­ gekk ekki.

áValkosturinn sem rÝkisstjˇrnin vill ekki en řmsir hafa bent ß (Framsˇknarmenn, Lilja Mˇsesdˇttir ofl) er a­ lei­rÚtta skuldir heimila, minni ni­urskur­ m.a. ß heilbrig­isstofnunum - og sÝ­an sÝ­ast en alls ekki sÝst a­ gera allt til a­ koma atvinnulÝfinuáÝ gangáme­ ar­bŠrum verkefnum sem skila raunverulegum auknum tekjum til ■jˇ­arb˙sins bŠ­i sem ˙tflutningstekjum og sk÷ttum.


mbl.is Hafa skipa­ 150 nefndir
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Atvinnuleysi hŠrra en t÷lur sřna

┴ ■a­ hefur veri­ bent a­ n˙ hafi ■ˇ nokkur hˇpur dotti­ ˙t af skrß vegna langtÝmaatvinnuleysis ( meir en 3 ßr). Jafnframt a­ milli 6000-7000 ■˙sund manns hafi flutt erlendis. Ůß er ˇtalin sß hˇpur sem vinnur erlendis Ý skorpum en břr hÚr enn.

Bendi einnig ß grein sem birtist Ý MBL . Ý gŠr um hŠttuna tengda langtÝmaatvinnuleysi og skorti ß raunverulegum ˙rrŠ­um fyrir skuldsett heimili. - greinin fer hÚr ß eftir -

A­ lŠra af reynslu annarraá

┴ fyrstu mßnu­um 2009 voru skrifa­ar margar lŠr­ar greinar og haldnar rß­stefnur um aflei­ingar hrunsins ß řmsa ■Štti samfÚlagsins.á Ůar kom m.a. fram a­ vi­ gŠtum lŠrt af Finnum hvernig ■eir tˇku ß bankahruninu hjß sÚr Ý upphafi 10. ßratugs sÝ­ustu aldar. Einnig var fjalla­ um reynslu FŠreyinga af ■eirra kreppu ß mi­jum tÝunda ßratugnum.á

En hvernig hefur okkur gengi­ n˙ 24 mßnu­um eftir bankahruni­. LŠr­um vi­ af reynslu nßgranna okkar og vina?

Reynsla Finna

áBent hefur veri­ ß a­ Finnar tˇku seint ß aflei­ingum hrunsins. Har­ur ni­urskur­ur m.a. ßá heilbrig­iskerfinu og menntakerfinu fyrstu ßrin var­ til ■ess a­ stˇr hˇpur ungs fˇlks datt ˙t ˙r skˇlakerfinu, var­ atvinnulaus og lenti ß glapstigum. Velfer­arkerfi­ laska­ist, atvinnuleysi jˇkst sÝfellt og ni­urskur­ar ■÷rfin var­ Š meiri – sem sagt vÝtahringur. Ůegar Finnar uppg÷tvu­u a­ lei­in ˙t ˙r kreppunni vŠri fjßrfesting Ý atvinnulÝfinu m.a. Ý ■ekkingari­na­i til a­ auka hagv÷xt og stŠkka hagkerfi­ h÷f­u ■eir tapa­ dřrmŠtum tÝma sem haf­i ■au ßhrif a­ stˇr hluti heillar kynslˇ­ar datt ˙t ˙r menntakerfinu og var­ langtÝma atvinnulaus me­ tilheyrandi fÚlagslegum vandamßlum.

H÷fum vi­ lŠrt a­ reynslu Finna? áŮvÝ mi­ur ver­ur svari­ nei. N˙ tveimur ßrum eftir hrun erum vi­ Ý mesta ni­urskur­i ß velfer­arkerfinu samkvŠmt efnahagsߊtlun ߊtlun rÝkisstjˇrnarinnar og áAl■jˇ­agjaldeyrirsjˇ­sins.á Atvinnu uppbyggingin bÝ­ur vegna stefnuleysis rÝkisstjˇrnar og hagvextinum seinkar. Me­ ÷­rum or­um sami vÝtahringurinn og Finnar lentu Ý.

Reynsla FŠreyinga

Alvarlegasta aflei­ingin af bankakreppunni áÝ FŠreyjum var stˇrfelldur fˇlksflˇtti ungs fˇlks. Tali­ var a­ um einn ■ri­ji kynslˇ­arinnar 25-40 ßra hafi flutt ˙r landi og lÝtill hluti ■eirra hefur sn˙i­ aftur n˙ fimmtßn ßrum eftir hrun. ١ tˇkst FŠreyingum ˇtr˙lega vel a­ sn˙a mj÷g dj˙pri kreppu vi­ ß undraskjˇtum tÝmaá m.a me­ stˇraukinni nřtingu sjßvarau­lindarinnar.á HÚr ß landi hefur komi­ Ý ljˇs a­ ákynslˇ­in 25-40 ßra er s˙ skuldsettasta áog ß Ý mestum erfi­leikum me­ a­ nß endum saman. Jafnframt er ■etta s˙ kynslˇ­ sem hefur mesta m÷guleika ß a­ starfa erlendis m.a. vegna gˇ­rar menntunar. Nau­synleg skuldalei­rÚtting ß lßnunum ■eirra er hundsu­ af rÝkisvaldinu, b÷nkum og lÝfeyrissjˇ­um. áTali­ er a­ milli sex og sj÷ ■˙sund manns sÚu flutt ˙r landi en ■ar fyrir utan er ■ˇ nokkur hˇpur sem sŠkir vinnu erlendis en břr hÚr enn. á١ nokkrir ˙r ■essum hˇpi hafa tjß­ sig a­ undanf÷rnu um a­ ■eir sjßi ekki hvernig ■eir eigi a­ klÝfa skuldavegginn og eru a­ gefast upp ß ═slandi. Spurningin er ■vÝ hrˇpandi, erum vi­ ß s÷mu lei­ og FŠreyingar?

Tilraunaglasi­

┴ ■a­ hefur veri­ bent m.a Ý bݡmynd sem sřnd hefur veri­ vestanhafs a­ undanf÷rnu a­ ═sland sÚ eins og tilraunastofa Ý hagfrŠ­i vegna smŠ­ar sinnar. Jafnframt a­ okkar bankahrun sÚ ÷rmynd af ■vÝ BandarÝska og ■vÝ ßhugavert áfyrir ■ß hvernig okkur gangi Ý endurreisninni. áObama stjˇrnin dŠldi fjßrmagni ˙t Ý samfÚlagi­ ß sÝ­asta ßri - u.m.■. 3% af landsframlei­slu – margir hagfrŠ­ingar hrˇsu­u framkvŠmdinni áen t÷ldu ekki nˇgu langt gengi­, meira ■yrfti til a­ koma atvinnulÝfinu og neyslunni Ý gang. Nokkrir mikilsvirtir hagfrŠ­ingar eins og J. Stieglitz og N. Rubini hafa haldi­ ■vÝ fram a­ afskrifa ■yrfti skuldir heimila og ganga r÷sklegar til verks. Ellegar vŠri hŠtta ß a­ vÝtahringur samdrßttar – minni neyslu – meira atvinnuleysis myndi dřpka.

áHva­ er til rß­a

Vi­ ■urfum a­ sn˙a spÝralnum vi­ - leysa upp vÝtahringinn.á ═ sta­ ■ess a­ stefna ß samdrßtt, ni­urskur­ og skattahŠkkanir- eins og rÝkisstjˇrn VG og Samfylkingar stefnir ß - áŠttum vi­ a­ gera allt sem vi­ getum til a­ auka atvinnu og ■ar me­ neysluna. Vi­ eigum a­ nřta au­lindir okkar jafnt orku, lands- og sjßvargŠ­i en ekki sÝst mannau­inn, ■ekkinguna. Vi­ eigum a­ stefna ß a­ ß ═slandi sÚ fj÷lbreytt atvinnulÝf sem byggi ß sÚrst÷­u landsins, menningu og krafti fˇlksins. Verkefni rÝkisvaldsins er a­ skapa a­stŠ­ur til a­ ÷rva atvinnulÝfi­, eflaá nřsk÷pun og stu­la a­ erlendri fjßrfestingu.

Vi­ eigum a­ hafa kjark til a­ fara erfi­ar en rÚttlßtar og skynsamar lei­ir Ý skuldalei­rÚttingu. Ůar getur vilji bankamanna ekki rß­i­ stefnunni.

Vi­ h÷fum enn tÝma – en hann fer minnkandi . T÷kum af skari­ n˙ ■egar og sřnum a­ vi­ getum lŠrt af reynslu annara. áTŠkifŠrin eru til sta­ar.

á

Sigur­ur Ingi Jˇhannsson

al■ingisma­ur Framsˇknarflokks


mbl.is Ů˙sund manns hafa misst rÚttindi til bˇta
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Hverju svara rß­herrarnir?

FrÚttabla­i­, 16. nˇv. 2010 06:00

Hverju svara rß­herrarnir?

Heilbrig­ismßl
Sigur­ur Ingi Jˇhannsson
al■ingisma­ur
Heilbrig­ismßl Sigur­ur Ingi Jˇhannsson al■ingisma­ur

Sigur­ur Ingi Jˇhannsson
al■ingisma­ur skrifar:

Ni­urskur­arhugmyndir rÝkisstjˇrnar VG og Samfylkingar ß sj˙krasvi­um heilbrig­isstofnana ß landsbygg­inni hafa magna­ upp mikla rei­i Ýb˙a ß landsbygg­inni. Ůrßtt fyrir a­ ■ensla sÝ­asta ßratugar hafi fari­ meira og minna framhjß flestum svŠ­um landsins (kannski sem betur fer) ■ß sitja allir landsmenn uppi me­ kreppuna og aflei­ingar hennar.

═b˙ar landsbygg­arinnar eru eins og a­rir tilb˙nir til a­ bera sameiginlegar byr­ar af samdrŠtti, skattahŠkkunum, launasker­ingum og ni­urskur­i Ý opinberum rekstri. En Ýb˙ar landsbygg­ar sŠtta sig ekki vi­ a­ fˇrna­ sÚ grunn■jˇnustu vi­ Ýb˙a ß heilbrig­issvi­i. Ůar er h÷ggvi­ of nŠrri ÷ryggi fj÷lskyldunnar, barna og aldra­ra. Ůa­ gilda heldur ekki jafnrŠ­issjˇnarmi­ Ý ni­urskur­artill÷gum fjßrmßla- og heilbrig­isrß­herra. MisrÚtti ■egnanna blasir vi­ hvort sem tala­ er um fjarlŠg­ir, samg÷ngur e­a kostna­.



GrÝ­arleg mˇtmŠli

Um allt land hefur fˇlk mˇtmŠlt. Haldnir hafa veri­ afar velsˇttir Ýb˙afundir, undirskriftalistar hafa gengi­ manna ß milli Ý einst÷kum hÚru­um sem margir hafa skrifa­ undir til a­ mˇtmŠla a­f÷rinni a­ heilbrig­isstofnun heimahÚra­s. ┴ Su­urlandi skrifu­u ■annig allt a­ tÝu ■˙sund manns af 19 ■˙sund kosningabŠrra manna ß svŠ­inu og mˇtmŠltu ■annig fyrirhugu­um ni­urskur­i. ┴ fimmtudaginn komu hundru­ manna frß Su­urlandi og vÝ­ar af landinu saman ß Austurvelli til svokalla­rar me­mŠlast÷­u til a­ sřna hug sinn Ý verki. Annars vegar til a­ fylgja eftir afhendingu undirskriftalista tug■˙sunda Ýb˙a af ÷llu landinu og hinsvegar til a­ sřna samst÷­u me­ ■vÝ frßbŠra heilbrig­iskerfi sem vi­ eigum og viljum eiga ßfram. Skilabo­in eru skřr – Ýb˙ar landsbygg­arinnar vilja a­ allir landsmenn njˇti grunn-heilbrig­is■jˇnustu ˇhß­ efnahag e­a b˙setu. Undir ■etta hafa langflestir ■ingmenn teki­. Ůingmenn ˙r ÷llum flokkum og jafnvel rß­herrar.



┴kall Ýb˙a – aflřsi­ hŠttußstandi

Vi­br÷g­ fjßrmßlarß­herra og a­ hluta til heilbrig­isrß­herra hafa hinsvegar valdi­ vonbrig­um. Ůeir hafa hinga­ til komi­ sÚr hjß ■vÝ a­ svara ßkalli Ýb˙a landsbygg­ar. Sv÷r ■eirra eru ˇskřr, Ý besta falli veri­ lo­mulla um a­ mßlin ver­i sko­u­ a­ nřju en ˇvissu Ýb˙a og starfsfˇlks hefur ekki veri­ eytt.
Krafan er einf÷ld, lřsi­ ■vÝ yfir a­ stefnan um a­ leggja af sj˙krah˙s landsbygg­ar hafi veri­ r÷ng og frß henni hafi veri­ falli­. ═ kj÷lfari­ er sjßlfsagt a­ setja ß fˇt samrß­shˇp til a­ fara yfir me­ hva­a hŠtti vi­ nßum enn betri ßrangri Ý heilbrig­is■jˇnustunni ß sem hagkvŠmastan hßtt. A­ ■vÝ bor­i ■arf a­ kalla fagfˇlk heilbrig­is■jˇnustunnar hvarvetna af landinu sem og fulltr˙a Ýb˙a. Grunn■arfir Ýb˙a ß hverju svŠ­i ■arf a­ skilgreina og kostna­ ■jˇnustunnar ß hverjum sta­ ß­ur en til sÚrtŠks ni­urskur­ar kemur.



Hvernig er ■etta hŠgt

Til a­ skapa fjßrhagslegt svigr˙m fyrir ■essari skyns÷mu lei­ Ý sta­ lei­ar rÝkisstjˇrnar VG og Samfylkingar ■arf a­ gera ■rennt. ═ fyrsta lagi vir­ist ■urfa (■ar sem AGS rŠ­ur f÷r rÝkisstjˇrnar) a­ semja vi­ Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­inn um vŠgari ni­urskur­ vi­ endursko­un efnahagsߊtlunarinnar. ═ ÷­ru lagi Šttum vi­ a­ skattleggja strax sÚreignasparna­inn og nota hluta hans til a­ fara skynsamlegri lei­ Ý ni­urskur­i ˙tgjalda til heilbrig­ismßla. ═ ■ri­ja lagi ■urfum vi­ a­ spřta vel Ý lˇfana Ý atvinnumßlum. Ůar eru nŠg tŠkifŠri sem munu ß undraskjˇtum tÝma auka hagv÷xt og skila ■annig fleiri krˇnum Ý rÝkiskassann.
Ůa­ er lei­ skynseminnar – ßn ÷fga vinstri e­a hŠgri.


Skřr sv÷r

GrÝ­arleg mˇtmŠlaalda um allt land. Undirskriftarlistar allt a­ helmingur kjˇsenda ß su­urlandi skrifa undir mˇtmŠli gegn ni­urskur­arstefnu rÝkisstjˇrnar VG og Samfylkingar.

N˙ vantar skřr sv÷r frß heilbrig­isrß­herra og fjßrmßlarß­herra um a­ horfi­ ver­i frß ■essari fjandsamlegu stefnu Ý gar­ landsbygg­aráog skynsamari lei­ valin. Ůa­ dugir ekki a­ segja a­ mßlin ver­i sko­u­ e­a sett Ý nefnd.

Fyrsta skref er a­ lřsa yfir a­ ni­urskur­arstefnan hafi veri­ r÷ng.NŠsta a­ hafa raunverulegt samrß­ vi­ faga­ila og heimafˇlk um land allt. Greina grunn ■arfir heilbrig­is■jˇnustu hvers svŠ­is a­ teknu tilliti til ve­urfars og samgangna.SÝ­an a­ finna ˙t raunverulegan kostna­ per einingu Ý kerfinu og ■ß sÚst hvar er hagkvŠmast a­ vinna verkin.

A­ ÷llu ■essu athugu­u er hŠgt a­ taka skynsamlegar ßkvar­anir um hvar hva­ verkefni skuli unnin ß hagkvŠmastan hßtt a­ teknu fullu tilliti til ÷ryggis Ýb˙a og jafnrŠ­is.

Vi­ viljum a­ allir Ýb˙ar landsins hafi jafnan a­gang a­ grunn heilbrig­is■jˇnustu ˇhß­ efnahag og b˙setu - e­a eru einhverjir sem vilja ˇj÷fnu­?


mbl.is Me­mŠli me­ heilbrig­is■jˇnustu
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Ni­urskur­ur heilbrig­isstofnanna og samg÷ngur

SteingrÝmsfjar­arhei­i loku­, Holtavar­arhei­i loku­, VÝkurskar­ loka­, řmsir a­rir fjallvegir lÝtt fŠrir e­a hŠgfŠrir vegna hßlku og snjˇa. Hvorki hŠgt a­ sigla til Landeyjahafnar nÚ flj˙ga til Eyja.

═ dag er 3. nˇvember ß einu albesta ve­urßri Ý langan tÝma. Ůa­ eiga eftir a­ koma meiri ve­ur - fleiri lokanir - Ý vetur.

Skildi rÝkisstjˇrn VG og Samfylkingar enn hafa ß stefnuskrß sinni a­ leggja ni­ur heilbrig­isstofnanir ß Landsbygg­inni?


mbl.is Be­i­ me­ mokstur ß SteingrÝmsfjar­arhei­i
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Fjßrlagafrumvarp VG og Samfylkingar- Vill enginn kannast vi­ stefnuna?

═ grein sem Úg skrifa­i Ý FrÚttabla­i­ og birtist um helgina fjalla­i Úg um a­f÷r rÝkisstjˇrnar VG og Samfylkingar a­ landsbygg­inni. Tˇk ■ar dŠmi um Heilbrig­isstofnun Su­urlands en greinin ß vi­ um allar heilbrig­isstofnanir ß landsbygg­inni.

HÚr er slˇ­in ß greinina;

http://visir.is/raunhaefur-nidurskurdur-–-eda-storfelldir-folksflutningar/article/2010192438457

og hÚr ß eftir fer greinin ˇstytt;

RaunhŠfur ni­urskur­ur – e­a stˇrfelldir fˇlksflutningar

ŮŠr hugmyndir sem fram koma Ý fjßrlagafrumvarpi rÝkisstjˇrnar Samfylkingar og Vinstri grŠnna – sem kenna sig vi­ vinstri velfer­ – mŠlast vŠgast sagt illa fyrir. Fj÷lm÷rg mˇtmŠli um land allt eru skřr skilabo­ um a­ fˇlki sÚ misbo­i­ ■a­ ˇrÚttlŠti sem fram kemur Ý frumvarpinu. Allir mˇtmŠla og senda frß sÚr ßlyktanir. Sveitarstjˇrnir, starfsmenn heilbrig­isstofnana, ljˇsmŠ­ur, lŠknarß­, sj˙krali­ar, hj˙krunarfrŠ­ingar og sÝ­ast en ekki sÝst fˇlki­ sem břr ß landsbygg­inni. Meira a­ segja áeru ■ingmenn stjˇrnarflokkanna ß hr÷­u handahlaupi frß till÷gum eigin rÝkisstjˇrnar.

Ůa­ sem fram kemur Ý ÷llum ßlyktunum er gagnrřni ß samrß­leysi, ■ekkingarleysi ß a­stŠ­um ß hverjum sta­, ˇtti vi­ alvarlegar samfÚlagslegar breytingar og ˇskřr markmi­ um raunverulegan sparna­. Jafnframt fullyr­a flestir a­ margar a­ger­ir sem bo­a­ar eru muni lei­a tilá lakari heilbrig­is■jˇnustu og enn ˇjafnari a­gangs landsmanna a­ sj˙krah˙s - og sÚrfrŠ­i■jˇnustu.á

═ heilbrig­is■jˇnustunni ■arf a­ skera ni­ur um 4,7 milljar­a kr.

Heilbrig­isrß­uneyti­ forgangsra­ar ni­urskur­inum ■annig, a­ hlÝfa skuli heilsugŠslu áog stˇru sj˙krah˙sunum Ý ReykjavÝk og Akureyri, ßsamt Akranesi en ■essi hluti heilbrig­iskerfisins tekur til sÝn r˙mlega 90% af fjßrmagni til heilbrig­ismßla – ni­urskur­ur 1,7 milljar­ar.á Hinsvegar er ߊtla­ samkvŠmt frumvarpinu a­ skera allharkalega ni­ur sj˙krasvi­ annarra heilbrig­isstofnana vÝ­st vegar um landi­ e­a um 3 milljar­a krˇna.á ŮŠr stofnanir eru me­ innan vi­ 10 % af heildarfjßrveitingu til sj˙krah˙s- og sÚrfrŠ­i■jˇnustu. Ma­ur spyr sig hvar er jafnrŠ­i­ um a­ allir njˇti grunn■jˇnustu ˇhß­ efnahag og b˙setu?

Hva­a ■jˇnustu ß a­ skera ni­ur um á3 milljar­a - e­a 31-75% af starfsemi einstakra sj˙krasvi­a litlu sj˙krah˙sana ß landsbygg­inni

Till÷gur heilbrig­isrß­uneytis um samdrßtt ß sj˙krasvi­um eru bygg­ar ß ■vÝ, a­ Ý hverju heilbrig­isumdŠmi ver­i mŠtt ■÷rf fyrir legurřmi ß lyflŠkningadeildum.á Stefna rß­uneytisins er a­ Ý hverju umdŠmi ver­i almenn sj˙krah˙s■jˇnusta me­ almennum lyflŠkningum og grunnheilbrig­is■jˇnustu, eins og l÷g um heilbrig­is■jˇnustu kve­a ß um. ═ ■eim ■.e. l÷gum nr. 40 frß 27.mars 2007 og regluger­ um heilbrig­isumdŠmi, sem sett var Ý kj÷lfari­, er tali­ upp hvar ß landinu skulu vera heilbrig­isstofnanir og hva­a ■jˇnustu ■Šr eiga a­ veita. ═ regluger­inni stendur a­ ■Šr veiti almenna heilbrig­is■jˇnustu Ý umdŠminu. Me­ almennri heilbrig­is■jˇnustu er ßtt vi­ heilsugŠslu, ■jˇnustu og hj˙krun ß hj˙krunarheimilum og hj˙krunarrřmum stofnana og almenna sj˙krah˙s■jˇnustu.

Almenn sj˙krah˙s■jˇnusta ß litlu sj˙krah˙sunum er fyrst og fremst almennar lyflŠkningar og hj˙krun vi­ řmsum brß­um sj˙kdˇmum og nau­synlegustu rannsˇknir Ý ■vÝ sambandi.á Um÷nnun og endurhŠfing sj˙klinga eftir a­ger­ir ß sÚrhŠf­u sj˙krah˙sunum, hj˙krun og ■jˇnusta vi­ langlegu sj˙klinga. Ůa­ mŠtti kalla ■essi sj˙krah˙s – nŠr■jˇnustu/grunn■jˇnustu - e­a fyrsta stigs sj˙krah˙s (primery care hospitals- eins og GÝsli G Au­unsson lŠknir křs a­ nefna ■au Ý mj÷g gˇ­ri grein sem birtist ß d÷gunum)

Ni­urskur­ar hugmyndir rß­uneytisins ganga ˙t ß a­ lŠkka grei­slur fyrir legudaga. Ekki er hŠgt a­ segja a­ ■a­ sÚ gegnsŠtt e­a a­ ásÚrstakt jafnrŠ­i rÝki milli heilbrig­isstofnana. Ůannig er ߊtla­ur mismunur ß r˙m per dag frß 38 ■˙s til 68 ■˙s ß landsbygg­ en ß sÚrhŠf­ari sj˙krah˙sum er kostna­urinn ca. 150 ■˙s. ß r˙m per dag ß LandspÝtala-Hßskˇlasj˙krah˙si (LSH) t.d. e­a áca.■risvar sinnum hŠrri.á Hvernig nß ß fram sparna­i me­ ■vÝ a­ flytja ■essa l÷gbo­nu grunn■jˇnustu til ReykjavÝkur e­a Akureyrar ■ar sem eru sÚrhŠf­ sj˙krah˙s (secondary care hospitals) áog jafnvel hßskˇlasj˙krah˙s (tertiary care hospitals) er mÚr hulin rß­gßta. LÝklegri ni­ursta­a er a­ h˙n ver­i margfalt dřrari ß hßtŠknisj˙krah˙sunum en ß litlu grunn■jˇnustu sj˙krah˙sunum.

Glˇrulaus ni­urskur­ur.

Ef vi­ t÷kum dŠmi um hvernig ni­urskur­urinn bitnar ß einstaka svŠ­um mß nefna Heilbrig­isstofnun Su­urlands (HSu). Ůar ß a­ skera ni­ur sj˙krasvi­i­ um 56.5%. Aflei­ingin ver­ur i stˇrum drßttum s˙, a­ mati framkvŠmdastjˇra HSu, a­ n˙verandi ■jˇnusta sj˙krah˙ssins sem almenns sj˙krah˙ss leggst af.á LSH ver­ur ■vÝ umdŠmissj˙krah˙s Sunnlendinga og tekur vi­ eftirgreindri almennri sj˙krah˙s■jˇnustu: - ÷llum deyjandi sj˙klingum, - krabbameinssj˙klingum, - ÷llum almennumá lyflŠknissj˙klingum, - ÷llum einstaklingum sem eru vistunarmetnir og geta ekki veri­ heima lengur, - bŠklunarsj˙klingar frß LSH ver­a alla leguna ß LSH, - ÷llum sj˙klingum me­ sřkingar sem ■urfa innl÷gn, - ÷llum fŠ­ingum, -÷llum heimsˇknum Ý a­draganda fŠ­ingar.

Anna­ sem gerist er a­ g÷ngu- og dagdeildar■jˇnusta sÚrfrŠ­ilŠkna flyst ß lŠknastofur ß h÷fu­borgarsvŠ­inu. Ůjˇnusta sj˙krah˙ssins sem bakhjarl fyrir heimahj˙krun og slysa- og brß­a■jˇnustu hverfur.

Ůessi lřsing gŠti ßtt vi­ um hva­a heilbrig­isstofnun sem er ß landsbygg­inni.

Spyrja mß hvernig hyggst rß­uneyti­ uppfylla l÷g um grunn■jˇnustu Ý heimabygg­ og eigin stefnu um almennar lyflŠkningar og grunnheilbrig­is■jˇnustu.

Augljˇst er a­ sparna­ur ver­ur enginn en mikill aukakostna­ur og ˇ■Šgindi leggst ß sj˙klinga og a­standendur ■eirra. Um er a­ rŠ­a stˇrkostlega tilfŠrslu ß verkefnum, fˇlki – jafnt sj˙klingum og a­standendum ■eirra sem og starfsfˇlki Ý heilbrig­isgeiranum – frß landsbygg­ og til ReykjavÝkur áog evt. Akureyrar.

SamfÚlagslegur sparna­ur enginn – stˇraukin ˙tgj÷ld.

Ein aflei­ingin ver­ur a­ stˇrhŠkka ■arf fjßrveitingar til LSH og Sj˙kratrygginga ═slands til a­ geta sta­i­ undir aukinni ■jˇnustu Ý ReykjavÝk.á Ůessir a­ilar fß n˙ um 85á % af fjßrveitingum til sj˙krah˙s- og sÚrfrŠ­i■jˇnustu.á Enn ver­ur ■vÝ auki­ ß misrÚtti­ milli landshluta! Hvar er jafnrŠ­i ■egnanna um a­gang a­ grunn■jˇnustu ˇhß­ efnahag og b˙setu? áEngin sparna­arr÷k mŠla me­ ■vÝ a­ flytja umrŠdda nŠr■jˇnustu til h÷fu­borgarsvŠ­isins á-n˙ ■egar hefur veri­ sřnt fram ß, a­ ■essir ■Šttir eru hagkvŠmar reknir af grunn■jˇnustu sj˙krah˙sunum en LSH. á═b˙ar svŠ­anna munu ■urfa a­ fer­ast um langan veg me­ tilheyrandi kostna­i. Till÷gurnar eru atlaga a­ b˙setuskilyr­um landsbygg­arfˇlks. Ekki sÝst munu a­ger­irnar koma ni­ur ß langveikum, ÷ldru­um, ÷ryrkjum og f÷tlu­um.á Ljˇst er, a­ ekki ver­ur hŠtt a­ veita skjˇlstŠ­ingum ■essa ■jˇnustu,á h˙n mun einfaldlega flytjast anna­ og Ýb˙ar Ý dreifbřli ■urfa a­ sŠkja ■jˇnustu anna­ en Ý heimahÚra­. Raunveruleika firringin er svo mikil a­ ekkert tillit vir­ist vera teki­ til vegalengda, vetrar-ve­ra og fŠr­ar.

SamfÚlagsleg ßhrif.

Sj˙krah˙sin eru me­ stŠrstu vinnust÷­um Ý vi­komandi bygg­arl÷gum.á Vi­ blasir a­ segja ■urfi 60 – 70 starfsm÷nnumá ß HSU me­ tilheyrandi kostna­i rÝkisins vegna bi­launa og atvinnuleysisbˇta Ý kj÷lfari­.á ┴ ÷llu landinu erum vi­ a­ tala um hundru­i starfa – oft st÷rf fagfˇlks sem erfitt er a­ fß ˙t ß land. ═ ■essari a­f÷r rÝkisstjˇrnar VG og Samfylkingar a­ grunn■jˇnustu Ýb˙a landsbygg­ar ß a­ fŠra st÷rf til h÷fu­borgarsvŠ­isins Ý rÝkara mŠli en nokkurn tÝma hefur sÚst fyrr. Stˇrfelldir fˇlksflutningar sem gŠtu enda­ me­ a­ vi­ misstum ungt mennta­ fˇlk erlendis Ý stˇrum stÝl. Fyrir utan ˇ■Šgindi og kostna­arauka Ýb˙anna mun a­f÷rin einnig hafa ■au ßhrif a­ fˇlki finnst ■a­ ˇ÷ruggara Ý sinni heimabygg­.

Stefnumˇtun er ■÷rf.

G÷mul stefna um a­ fŠra allt til ReykjavÝkur er ekki bo­leg sem forsenda ß krepputÝma. Ekki hefur veri­ sřnt fram ß hagrŠ­inguna en hinsvegar er ljˇst a­ legudagar eru bŠ­i fŠrri áper sj˙kling og mun ˇdřrari ß landsbygg­inni. Hvernig hŠgt er a­ fŠra ■˙sundir legudaga, hundru­i sj˙klinga til ReykjavÝkur ■ar sem ■jˇnustan er mun dřrari ßn ■ess a­ fj÷lga fˇlki og byggja upp ■ar – er mÚr hulin rß­gßta. á

═ ve­ri hefur veri­ lßti­ vaka a­ unni­ sÚ samkvŠmt langtÝma stefnumˇtun – stefnumˇtun um verulegar breytingar ß heilbrig­is■jˇnustu vi­ landsmenn. Stefnu um a­ ß landinu ver­i tv÷ sj˙krah˙s Ý ReykjavÝk og ß Akureyri. Ůessi umrŠ­a hefur hvorki veri­ vi­ fagfˇlk ß landsbygg­inni nÚ heimaa­ila. Ekki hefur veri­ sřnt fram ß heildarsparna­ e­a hagrŠ­ingu – hva­ ■ß a­ veri­ sÚ a­ bŠta ■jˇnustuna.á Lßgmark er a­ slÝk stefnumˇtun hefjist ß a­ greina lßgmarks grunn ■arfir Ýb˙a ß hverju svŠ­i. SlÝk vinna getur aldrei haft upphaf og endi ß skrifbor­i Ý ReykjavÝk.

Ef af ver­ur mun mikil fjßrfesting Ý h˙snŠ­i, tŠkjab˙na­i og ■jßlfun fagfˇlks glatast.á Ekki er ljˇst hvort til stendur a­ byggja upp ■essa ■jˇnustu aftur ■egar betur ßrar en e­lilegt vŠri a­ hluti af svo stˇrfelldum ni­urskur­i vŠri a­ hyggja a­ framtÝ­arskipulagningu heilbrig­iskerfisins.

┴ ni­urskur­ar og krepputÝmum er e­lilegt a­ grunnsto­ir og lßgmarks■arfir samfÚlagsins sÚu settar Ý forgang, svo sem rÚttur fˇlks til heilbrig­is■jˇnustu sem nŠst b˙setu.á ┴ krepputÝmum ver­ur a­ forgangsra­a ■annig a­ ■essar grunnsto­ir sÚu var­ar og frekar dregi­ ˙r fjßrmagni til řmissa sÚrverkefna ■ar sem ■au eru ekki lÝfsnau­synleg fyrir ■egna landsins.

Samsta­a Ý sta­ sundrungar

RÝkisstjˇrnin ver­ur a­ ßtta sig ß ■vÝ a­ lei­in a­ kerfisbreytingum er samrß­ vi­ fagfˇlk ogá heimaa­ila. Fyrir ■arf a­ liggja raunverulegt mat ß ˇlÝkum lei­um, ■Šr kostna­argreindar sem og ÷nnur ßhrif ß samfÚlag ß hverjum sta­.

Ef vi­ setjumst ÷ll yfir verkefni­ og vinnum saman a­ lausn ■ess nßum vi­ ßrangri. Lei­ rÝkisstjˇrnarinnar er ekki fŠr. áNi­urskur­ur er ˇhjßkvŠmilegur en forsenda ni­urskur­ar Ý heilbrig­iskerfinu er a­ verja grunn■jˇnustuna - nŠr■jˇnustuna. Lßgmarks■jˇnusta fyrir alla ˇhß­ efnahag og b˙setu. RÝkisstjˇrnin er ekki ß ■eirri lei­.

Vi­ getum auki­ tekjurnar – ekki me­ ■vÝ a­ hŠkka skatta heldur koma atvinnulÝfinu Ý gang. Til dŠmis mŠtti auka tekjur ■jˇ­arb˙sins me­ ■vÝ a­ auka ■orskkvˇta en lÝka me­ ■vÝ a­ hefja framkvŠmdir strax vi­ orkukrefjandi i­na­ og virkjanir. Ůar hefur rÝkisstjˇrnin ■vŠlst fyrir og seinka­ framkvŠmdum. Einnig Šttum vi­ a­ horfa til ■ess a­ skattleggja strax sÚreignasparna­inn.

Minni skynsamari ni­urskur­ur – meiri tekjur – ■a­ er lei­ sßtta og samst÷­u. Ef rÝkisstjˇrnin treystir sÚr ekki Ý verkefni­ ß h˙n a­ fara frß og vi­ taki einskonar ■jˇ­stjˇrn sem kŠmi sÚr saman um ■au grundvallarverkefni sem bÝ­a ˙rlausnar. Anna­ mß bÝ­a.á

á

Sigur­ur Ingi Jˇhannsson

al■ingisma­ur

á

á


mbl.is VG mˇtmŠlir ni­urskur­i rÝkisstjˇrnarinnar
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband