BloggfŠrslur mßna­arins, febr˙ar 2009

Nřir tÝmar - nř vinnubr÷g­

Grein birt Ý Dagskrßnni og EyjafrÚttum 26. febr˙ar 2009

═ dag eru Framsˇknarmenn a­ fß me­ pˇstinum atkvŠ­ase­il sinn vegna vals ß lista til al■ingiskosninga. S˙ a­fer­ a­ senda hverjum framsˇknarmanni atkvŠ­ase­il er lř­rŠ­islegri en fulltr˙aval kj÷rdŠmis■inga en um lei­ a­fer­ til a­ halda ni­ri kostna­i vi­ opin prˇfkj÷r. Ůessi a­fer­ er einnig Ý takt vi­ ■ß tÝma sem vi­ lifum ■.e. auki­ lř­rŠ­i til fˇlksins en um lei­ a­haldss÷m. Me­ ■essu mˇti geta allir lagt sitt ß vogarskßlarnar me­ j÷fnum ■unga, ■.e. einn ma­ur - eitt atkvŠ­i.

Atvinnumßlin, velfer­armßlin og stefna Framsˇknarflokksins er eitt af ■vÝ sem gerir mig a­ framsˇknarmanni.á Velfer­ fj÷lskyldna Ý landinu byggist ß atvinnu. Einungis me­ atvinnumßl ß traustum grunni er hŠgt a­ halda uppi velfer­arkerfiá byggt ß ÷flugu menntakerfiá og heilbrig­is■jˇnustu ÷llum til handa ˇhß­ b˙setu og efnahag.

Hin g÷mlu gildi Framsˇknarflokksins eiga aldrei betur vi­ en einmitt n˙na. Manngildi ofar au­gildi er grundv÷llur ■ess a­ ═slendingar geti horft fram ß bjartari tÝma. Mi­juflokkur, me­ rŠtur Ý ■jˇ­arsßlinni er best til ■ess fallinn a­ finna jafnvŠgi­ fyrir Ýslensku ■jˇ­ina og ■annig lei­a hana fram til sˇknar.

╔g vil hvetja alla framsˇknarmenn til a­ nota atkvŠ­i­ sem ■eir fß Ý hendurnar og ■annig taka virkan ■ßtt Ý ■eirri lř­rŠ­isvakningu sem hafin er. Ůar hefur einvalali­ einstaklinga gefi­ kost ß sÚr til a­ fylgja eftir hugsjˇnum og stefnu Framsˇknarflokksins. Ykkar er vali­ kŠru framsˇknarmenn.


Fundir frambjˇ­enda ß nŠstu d÷gum

FramsˇknarfÚl÷gin Ý Su­urkj÷rdŠmi standa fyrir fundum ■ar sem frambjˇ­endum ß lista til al■ingiskosninganna gefst tŠkifŠri ß a­ kynna sig.

Fyrsti fundurinn er Ý kv÷ld Ý ReykjanesbŠ, sß sÝ­asti Ý GrindavÝk 2. mars nŠstkomandi.

25. febr˙ar - ReykjanesbŠr - Framsˇknarh˙si­ kl. 20.00
26. febr˙ar - ┴rnessřsla - FÚlagsheimilinu Borg, GrÝmsnesi kl. 20:00
27. febr˙ar - H÷fn, Hornafir­i - Nřheimum kl. 20:00
28. febr˙ar - Vestmannaeyjar - Kaffi Krˇ kl. 14.00

1. mars - VÝk - Str÷ndin, VÝkurskßla kl. 16.00
1.mars - Rangßrvallasřslur - Hvolnum, Hvolsvelli kl 20.30
2. mars - GrindavÝk - Framsˇknarh˙si­ kl 20.

╔g vil hvetjaáalla sem ßhuga hafa til a­ mŠta. Me­ gˇ­ri ■ßttt÷ku ykkar ver­a fundirnir marvissari og betri, bŠ­i fyrir frambjˇ­endur og fundargesti.


Helstu mßlefnin mÝn

═ st÷rfum mÝnum ß vettvangi sveitarstjˇrnarmßla hefur ßherslan or­i­ ß atvinnumßl og samg÷ngumßl. Hins vegar hafa sveitarstjˇrnarmßlin gefi­ mÚr gˇ­a innsřn inn Ý velfer­armßl enda mßlaflokkar er snerta nŠr■jˇnustu vi­ Ýb˙ana mj÷g mikilvŠgir. Vi­ rekstur jafnt opinberra fyrirtŠkja sem og eigin rekstur er nau­synlegt a­ hafa ■ekkingu og innsřn Ý alla ■Štti Ý rekstri fyrirtŠkja. Ůar me­ hefur ßhersla ß efnahagsmßl og fjßrmßl or­i­ drj˙gur hluti af daglegum st÷rfum. En hÚr Štla Úg a­ nefna helstu mßlefni mÝn.
  • Atvinnuleysi­, sem ˇ­fluga stefnir Ý a­ meira en 16 ■˙sund landsmenn sÚu ßn atvinnu hlřtur a­ setja atvinnumßl Ý fyrsta sŠti mßlefna. ╔g vil leggja mikla ßherslu ß a­ koma hjˇlum atvinnulÝfsins Ý gang ß nřjan leik. Ůar eru undirst÷­uatvinnuvegir ■jˇ­arinnar Ý ÷ndvegi ■.e. landb˙na­ur, sjßvar˙tvegur og i­na­ur. Vi­ ■urfum a­ nřta nßtt˙ruau­lindir okkar til sjßvar og sveita, orkuna og ekki sÝ­ur mannau­inn til a­ skapa nř st÷rf.
  • Efnahagsmßl eru ■ˇ ■au mßl sem eru n˙ efst ß verkefnaskrßnni. Engin vafi leikur lengur ß ■vÝ a­ vi­ ver­um a­ endursko­a peningamßlastefnu rÝkisins. Til framtÝ­ar getum vi­ ekki b˙i­ vi­ tveggja stafa střrivexti e­a ver­bˇlgu. Ef ■a­ er kostna­urinn vi­ a­ hafa sjßlfstŠ­an gjaldmi­il (krˇnuna) ver­um vi­ til lengri tÝma liti­ a­ skipta henni ˙t. Engar lei­ir ■ar eru patent skyndilausnir. Alla kosti ver­ur a­ sko­a til hlÝtar og hafa upplřsta umrŠ­u me­al ■jˇ­arinnar. Einhli­a upptaka annars gjaldmi­ils og e­a innganga Ý Evrˇpusambandi­ eru engar t÷fralausnir. A­ildarumsˇkn me­ ■eim skilyr­um sem Framsˇknarflokkurinn setti fram getur veri­ ein lei­ til a­ nß fram st÷­ugleika Ý samskiptum vi­ a­rar ■jˇ­ir. ═ nßlŠgum tÝma ver­um vi­ hinsvegar a­ framlei­a okkur ˙t ˙r vandanum. Ůa­ er, a­ nota undirst÷­uatvinnuvegina til a­ framlei­a allan ■ann mat og varning sem vi­ ■urfum innanlands og flytja ˙t fisk og i­na­arv÷rur eins og ßl, til a­ skapa gjaldeyri og a­ styrkja krˇnuna me­ ■vÝ a­ hafa langtÝma hagna­ ß vi­skiptum vi­ ˙tl÷nd. Einnig eigum vi­ a­ beita mannau­num, hugvitinu til nřsk÷punar ß v÷ru og ■jˇnustu sem skapar ˙tflutningstekjur.
  • Stjˇrnlaga■ing, sem Framsˇknarflokkurinn setti ß dagskrß ß flokks■inginu Ý jan˙ar og eitt a­ skilyr­um fyrir a­ verja rÝkisstjˇrnina falli, er eitt ■a­ ßhugaver­asta sem komi­ hefur fram Ý umrŠ­u um stjˇrnmßl. Ůa­ er mj÷g brřnt til a­ endurreisa stjˇrnsřsluna, traust almennings ß stjˇrnmßlam÷nnum og ■annig skapa st÷­ugleika.
  • Menntamßl hafa veri­ mÚr hugleikin allt frß ■vÝ a­ Úg kom heim frß nßmi 27 ßra gamall. ═ samanbur­i vi­ ÷nnur svŠ­i hefur kj÷rdŠmi okkar veri­ ß eftir Ý flestum mŠlingum sem ger­ar eru ß menntun. Ůessu ■urfum vi­ a­ breyta og erum a­ ■vÝ vÝ­a Ý kj÷rdŠminu me­ mŠlanlegum ßrangri. A­ auka menntunarstig svŠ­isins og metna­ fyrir menntun ß ÷llum skˇlastigum skilar okkur fleiri atvinnutŠkifŠrum og meiri velmegun. ┴ ■essum erfi­leikatÝmum er nau­synlegt a­ efla alla ■Štti menntunarinnar.
  • ═ krafti menntunnar minnar og starfa hafa bŠ­i umhverfismßl Ý vÝ­asta skilningi sem og heilbrig­ismßl veri­ mÚr ofarlega Ý huga. Sta­ardagskrßrvinna (sjßlfbŠr ■rˇun samfÚlags) var eitt af fyrstu verkefnum mÝnum sem sveitarstjˇrnarma­ur. Sem sannur framsˇknarma­ur er ■a­ sko­un mÝn a­ allir eiga a­ hafa jafnt a­gengi a­ heilbrig­is■jˇnustu ˇhß­ efnahag og b˙setu. Menntamßl tengjast ■essu. Me­ jafnrŠ­i til nßms ver­ur velfer­arkerfi okkar sterkara og styrkir hinar dreif­ari bygg­ir.
  • skipulagsmßlum hef Úg lagt mikla ßherslu ß a­ vernda nßtt˙runa og einnig landnřtingu sem střritŠki til a­ nřta ■ß au­lind sem best Ý ■ßgu almennings, sjßlfbŠrni og undirst÷­uatvinnuveganna.
  • Samg÷ngumßl hafa veri­, og munu ver­a, eitt af barßttumßlum mÝnum og draga ˙r umfer­arslysum. Margt hefur veri­ gert (og er unni­ a­) Ý kj÷rdŠminu ß undanf÷rnum ßrum en margt er einnig ˇgert. Mß ■ar helst nefna a­ uppbyggingu Su­urlandsvegar frß ReykjavÝk a­ Selfossi mß ekki draga a­ hefja. Reynslan af uppbyggingu Reykjanesbrautar sřnir okkur hve miklum ßrangri er hŠgt a­ nß Ý fŠkkun slysa, sÚrstaklega alvarlegra slysa. M÷rg ÷nnur verkefni mß nefna Ý vegamßlum, hafnamßlum og fjarskiptum sem kalla mß nau­synlegar samg÷nguŠ­ar.
  • A­ lokum mß nefna fÚlagsmßl og ÷ldrunarmßl, en Ý st÷rfum mÝnum sem oddviti hef Úg komi­ a­ uppbyggingu fÚlags■jˇnustunnar og undirb˙ningi a­ ■jˇnustubygg­ fyrir aldra­a og einnig barßttu fyrir fj÷lgun ß hj˙krunarheimilisr˙mum. ┴ erfi­leikatÝmum er mikilvŠgt a­ standa vaktina Ý ■essum mßlum og geta gripi­ inn Ý me­ ˙rlausnir me­ skjˇtum hŠtti.

ááá á


Sˇkn ß Su­urnesjum

áNe­angreind grein birt Ý VÝkurfrÚttum 24. feb.

┴ erfi­leikatÝmum st÷ndum vi­ frammi fyrir vali. Annars vegar a­ einblÝna ß vandamßlin og hins vegar a­ áleita a­ nřjum tŠkifŠrum til sˇknar og nřsk÷punar. Au­vita­ er nau­synlegt a­ greina vandann og skilgreina verkefnin en jafnframt erá mikilvŠgt a­ leita nřrra sˇknarfŠra og horfa keikur fram ß vi­.áá

Atvinnuleysi er eitt ■a­ versta b÷l sem getur hent vinnuf˙sar hendur. Vi­á ═slendingar ver­um a­ setja okkur ■a­ markmi­ a­ atvinnuleysi nßi aldrei varanlegri fˇtfestu eins og ■ekkist t.d Ý Bretlandi og flestum Evrˇpul÷ndum. Ůa­ er einfaldlega ekki til Ý ■jˇ­arsßl okkar a­ lÝ­a ■a­. Vi­ erum komin af áfˇlki sem vann h÷r­um h÷ndum Ý ,,g÷mlu" atvinnuvegunum, landb˙na­i og sjßvar˙tvegi. Ůeim s÷mu, áßsamt i­na­inum sem ver­a okkur ß nř til bjargar.

Hver er Úg?

Greinaskrifari er sveitama­ur a­ uppruna, fŠddur og uppalinn Ý uppsveitum ┴rnessřslu. Sveit, ■ar sem Fl˙­ir er helsti ■Úttbřlissta­urinn. Ůar hef Úg einnig b˙i­ lengst af Švi minnar en bjˇ Ý nokkur áßr Ý Kaupmannah÷fn ■ar sem Úg lŠr­i dřralŠkningar.

Starfsferillinn spannar n˙ 20 ßr ■ar sem Úg hef ■jˇnusta­ dřr og dřraeigendur ß ÷llu Su­urlandi. Einnig hef Úg seti­ Ý sveitarstjˇrn Ý um 15 ßr lengst af sem oddviti e­a varaoddviti sveitarstjˇrnar.

┴ ■essum vettvangi hef Úg ÷­last ■ekkingu og reynslu sem Úg bř­ fram til ■jˇnustu fyrir land og ■jˇ­. á

Undirsta­a velfer­ar - atvinnan

Su­urkj÷rdŠmi er vÝ­fe­mt og atvinnußstand misjafnt. ┴ Su­urnesjum er grafalvarlegt ßstand Ý atvinnumßlum. Hvergi er meira atvinnuleysi e­a tŠplega 15% me­an atvinnuleysi­ ß landinu ÷llu er um 8.5%. Vi­ ■etta ßstand mß ekki una. HÚr ver­a allir a­ leggjast ß eitt, áleita a­ tŠkifŠrum og ÷rva nřsk÷pun. Atvinnuleysi er ekki einkamßl heldur ■jˇ­fÚlagslegt mein sem stefnir velfer­ fj÷lskyldna Ý landinu Ý vo­a.

TŠkifŠrin eru vÝ­a og er hßskˇlinn Keilir gott dŠmi. Nřting orkunnar, me­ Hitaveitu Su­urnesja sem flaggskip er anna­. Halda ver­ur ˇtrautt ßfram vi­ uppbyggingu Ý HelguvÝk. Fer­a■jˇnusta me­ al■jˇ­aflugv÷ll, v÷ruhˇtel, Blßa Lˇni­ og varnarli­ssvŠ­i­ me­ ˇendanlega m÷guleika. Ekki mß gleyma sjßvar˙tveginum sem ver­ur okkur dřrmŠtari og mikilvŠgari en nokkru sinni fyrr vi­ atvinnusk÷pun og gjaldeyris÷flun.

TŠkifŠrin

Til ■ess a­ tŠkifŠrin geti or­i­ a­ veruleika ■urfa gˇ­ar hugmyndir a­ eiga brautargengi. Ein lei­ af m÷rgum er ger­ vaxtarsamnings vi­ sveitarfÚl÷gin ß Su­urnesjum. Me­ slÝkum samningi fŠst gott verkfŠri til nřsk÷punar og fleiri atvinnutŠkifŠra. N˙ er enn nau­synlegra en ß­ur a­ rß­amenn ■jˇ­arinnar tryggi framkvŠmd bygg­aߊtlunar og gefa Ýb˙um og fyrirtŠkjum kost ß a­ njˇta sÝn ■ar sem ■eir b˙a. N˙ er tÝminn til a­ meta a­ ver­leikum hina raunverulegu ver­mŠtask÷pun landsbygg­arinnar umfram hi­ hrunda ˙trßsarhagkerfi. Me­ raunverulegum ver­mŠtum, fˇlkinu sjßlfu, er hŠgt a­ skapa betra ═sland. Til ■ess ver­ur a­ nřta ÷ll tŠkifŠri til a­ efla atvinnu og ■annig velfer­ Ýb˙anna.á

á


13 gefa kost ß sÚr

1. sŠti: Sigur­ur Ingi Jˇhannsson, dřralŠknir

Eyglˇ ١ra Har­ardˇttir, al■ingisma­ur

1. ľ 2. sŠti: Birgir ١rarinsson, sÚrfr. Ý al■j.samskiptum

Kristinn R˙nar Hartmannsson, myndlistama­ur

1. ľ 3. sŠti: Eysteinn Jˇnsson, bŠjarfulltr˙i

2. sŠti: BryndÝs Gunnlaugsdˇttir, l÷gfrŠ­ingur og form. SUF

3. ľ 6. sŠti: Inga Ůyri Kjartansdˇttir, verkefnastjˇri

4. sŠti: Gu­ni Ragnarsson, bˇndi

5. ľ 6. sŠti: Einar Freyr ElÝnarson, nemi

┴sthildur Ţr GÝsladˇttir, nemi og vaktstjˇri

Bergr˙n Bj÷rnsdˇttir, nemi

6. sŠti: HansÝna ┴sta Bj÷rgvinsdˇttir, kennari

Ingibj÷rg J˙lÝa Ůorbergsdˇttir, vi­skiptafrŠ­ingur

http://framsokn.is/?i=36&expand=13-25-36&b=1,3815,news.html


Fyrirkomulag pˇstkosningar

┴ aukakj÷rdŠmis■ingi framsˇknarmanna Ý Su­urkj÷rdŠmi sem haldi­ var Ý 14. febr˙ar Ý fÚlagsheimilinu Hvoli ß Hvolsvelli var sam■ykkt tillaga ■ess efnis a­ val Ý sex efstu sŠtin ß frambo­slista framsˇknarmanna Ý kj÷rdŠminu vegna kosninga til Al■ingis ■ann 25. aprÝl nk. skyldi fara fram me­ pˇstkostningu allra fÚlagsmanna Ý kj÷rdŠminu.

Frestur til a­ tilkynna frambo­ rann ˙t ß hßdegi Ý gŠr. Ennfremur var loka­ fyrir nřskrßningar Ý flokkinná Ý gŠr.á

Munu atkvŠ­ase­lar a­ ÷llum lÝkindum vera sendir ˙t til fÚlagsmanna eftir helgi og ver­ur hŠgt a­ pˇstleggja atkvŠ­i sitt til og me­ 4. mars nŠstkomandi. ┌rslit ver­a svo kynnt ß kj÷rdŠmis■ingi sem haldi­ ver­ur ß Selfossi, helgina 7-8. mars.

Framundan er fˇlki­...

N˙ ver­ur ekki aftur sn˙i­. ╔g var a­ skila inn tilkynningu til kj÷rstjˇrnar Ý Su­urkj÷rdŠmi um a­ Úg gefi kost ß mÚr Ý 1. sŠti ß lista Framsˇknarflokksins fyrir komandi Al■ingiskosningar. Kj÷rse­lar ver­a sÝ­an sendir til fÚlagsmanna eftir helgi. SÝ­ustu forv÷­ til a­ pˇstleggja atkvŠ­i sitt er svo 4. mars nŠstkomandi.

Einn og ˇstuddur hef­i Úg ekki gefi­ mig Ý ■etta ßbyrg­arfulla verkefni. Traust og stu­ningur er hverjum nau­synlegur Ý slÝkt. Fyrir ■ß hvatningu er Úg ■akklßtur.

╔g Štla ■vÝ a­ taka mÚr frÝ frß dřralŠkningum og nota ■ennan dřrmŠta tÝma til a­ kynnast enn fleiri Framsˇknarm÷nnum og efla tengslin.

┴ nŠstu d÷gum munu vonandi fleiri en do­akřr og veikar skepnur ver­a varar vi­ mÝnar verkefnabreytingar. ╔g hef engar ßhyggjur af skepnunum, veit a­ ■eim ver­ur sinnt af fŠrum kollegum. Mig langar hins vegar til a­ Framsˇknarmenn ß Su­urlandi ver­i vel upplřstir um ■a­ val sem ■eir standa frammi fyrir og mÚr takist a­ sinna ■eim sem skyldi.

Til a­ ■a­ takist ß sem bestan hßtt eru allar ßbendingar frß ykkar hßlfu vel ■egnar. ŮvÝ vil Úg hvetja ykkur til a­ hafa samband vi­ mig, bŠ­i sÝmlei­is og eins Ý gegnum neti­.

Saman getum vi­ blßsi­ byr Ý seglin.


Hver er Úg?

╔g er 46 ßra gamall ┴rnesingur en foreldar mÝnir voru Jˇhann Pßlsson (f. 7.mars 1939, d. 28. nˇvember 1987) og Hrˇ­nř Sigur­ardˇttir (f. 17. maÝ 1942 d. 28. nˇvember 1987) bŠndur Ý DalbŠ, Hrunamannahreppi. ╔g ß ■rj˙ systkini, ArnfrÝ­ur og Pßll b˙a bŠ­i k˙ab˙i me­ m÷kum og fj÷lskyldu, ArnfrÝ­ur a­ DalbŠ og Pßll Ý N˙pst˙ni. MargrÚt, litla systir břr Ý ReykjavÝk me­ manni sÝnum og barni.

╔g bř a­ Sy­ra-Langholti me­ Elsu Ingjaldsdˇttur (f. 9. maÝ 1966) framkvŠmdastjˇra Heilbrig­iseftirlits Su­urlands. Foreldrar hennar eru Ingjaldur ┴svaldsson (f. 27. ßg˙st 1940) og Gu­bj÷rg ElÝasdˇttir (f. 4. oktˇber 1946). Samtals eigum vi­ fimm b÷rn, ■a­ yngsta 12 ßra.

B÷rn mÝn og fyrri konu minnar, Ínnu Kr. ┴smundsdˇttur, eru Nanna R˙n (1983), Jˇhann Halldˇr (1990) og Berg■ˇr Ingi (1992). B÷rn Elsu eru S÷lvi Mßr (1990) og Hildur Gu­bj÷rg (1996). ╔g ß einnig tengdason, Ey■ˇr Sigur­sson og eitt barnabarn, gullmolann Ëskar Inga (2007)

╔gá er dřralŠknir a­ mennt og hef a­allega starfa­ sem sjßlfstŠtt starfandi dřralŠknir ß Su­urlandi.

╔g ˇlst upp Ý DalbŠ Ý Hrunamannahreppi ■ar sem foreldrar mÝnir voru bŠndur. Írl÷gin h÷gu­u ■vÝ ■annig til a­ ■au fÚllu frß Ý h÷rmulegu bÝlslysi ■egar Úg ßtti um eitt ßr eftir af nßmi mÝnu. Verandi elstur fj÷gurra systkina tˇk Úg mÚr nßmsleyfi og rak b˙i­ me­ fj÷lskyldunni Ý tŠpt ßr og svo aftur Ý fimm ßr a­ nßmi loknu.

═ st÷rfum mÝnum sem dřralŠknir ß ßrunum 1992-1994 var Úg settur hÚra­sdřralŠknir bŠ­i Ý Hreppa- og LaugarßsumdŠmi Ý afleysingum svo og eitt haust Ý V-Bar­astrandarumdŠmi.

╔g var kj÷rinn Ý hreppsnefnd Hrunamannahrepps ßri­ 1994 og hef seti­á Ý sveitarstjˇrn sÝ­an, frß 2002 sem oddviti Ý hlutastarfi.

╔g hef alla tÝ­ haft brennandi ßhuga ß ■jˇ­mßlum og ■ekki ■vÝ vel til stjˇrnsřslu og stjˇrnkerfis ═slands,á ekki sÝst landb˙na­arins og landsbygg­arinnar.

═ tˇmstundum mÝnum er ■a­ hestamennskan sem tekur mestan tÝma. Ůar eru bestu samverustundirnar me­ fj÷lskyldunni allri. Hestafer­ir a­ sumri til eru fastur li­ur Ý tilverunni ■ar sem fer saman gˇ­ur fÚlagsskapur manna og hrossa. ═ Sy­ra-Langholti samanstendur b˙stofninn af ■ˇ nokkrum rei­hestum, einum hundi og ■remur k÷ttum. ╔g hef einnig mj÷g gaman af s÷ng og hef veri­ Ý Karlakˇr Hreppamanna frß ■vÝ 1999. ┴ ßrum ß­ur stunda­i Úg fj÷lmargar Ý■rˇttir t.d.á fˇtbolta, k÷rfubolta, blak, frjßlsar og bridge. BŠ­i sem keppni en lÝka til heilsubˇtar. ═ dag er Úg ßhugama­ur um allar Ý■rˇttir en stunda ■Šr full lÝti­ sjßlfur.

Tˇmstundir mÝnar hafa sÝ­ustu ßrin samt sem ß­urá helgast af einlŠgum ßhuga a­ efla nŠrsamfÚlagi­ og landsbygg­ina.áŮannig hef Úg veri­ svo heppinn a­ geta sameina­ vinnu og ßhugamßl.


Nřir tÝmar ═ Framsˇkn

á

┴ s÷gulegu flokks■ingi Framsˇknarflokksins Ý jan˙ar sÝ­astli­inn var kosin nř forysta, nřr forma­ur sem hefur ß stuttum tÝma or­i­ bo­beri nřrrar hugsunar og framg÷ngu Ý stjˇrnmßlum. ┴ flokks■inginu var ■a­ andi si­bˇtar og breytinga sem rÚ­ rÝkjum en einnig andi samkenndar og samst÷­u.

Sta­reyndin er nefnilega s˙ a­ vi­ st÷ndum ÷ll saman, ═slendingar frammi fyrir ■vÝ risavaxna verkefni a­ endurreisa efnahag lands og ■jˇ­ar sem og or­spor okkar.

Hei­arleiki og si­vendni jafnt Ý vi­skiptum sem stjˇrnmßlum vir­ast hafa hopa­ fyrir grŠ­gi og flokkspoti ß li­num ßrum. ┴rangur ■eirrar stefnu er okkur ÷llum ljˇs. Traust stjˇrnmßlamannaá er r˙i­ og me­ ■vÝ, geta ■eirra til a­ lei­a okkur fram ˙r ■rengingunum fram til betri tÝma. TÝma ■ar sem gildismat j÷fnu­ar, hei­arleika og samvinnu ver­i hampa­ ß kostna­ si­blindu, grŠ­gisvŠ­ingar frjßlshyggjunnar, ˇhei­arleikans og ˇj÷fnu­ar.

Traust ß rß­am÷nnum er ÷llum samfÚl÷gum nau­syn til a­ skapa st÷­ugleika sem og mannlÝfi ÷llu og ekki sÝst atvinnulÝfi átil a­ vaxa og dafna.

┴ ■essu glŠsilega flokks■ingi voru sam■ykktar ßlyktanir sem Framsˇknarflokkurinn mun hafa a­ lei­arljˇsi nŠstu ßrin. Ein s˙ mikilvŠgasta er um a­ efnt ver­i til stjˇrnlaga■ings ■ar sem stjˇrnarskrß ═slands og eftir ßstŠ­um vi­eigandi l÷g um stjˇrnsřslu ver­i endursko­u­.

Stjˇrnlaga■ing og rˇttŠk endurnřjun fˇlks ß frambo­slistum er forsenda ■ess a­ vi­, almenningur, fßum traust ß stjˇrnmßlum og stjˇrnmßlam÷nnum.

Ůa­ er Ý ljˇsi ■essa, sem sß, ásem ■etta ritar hefur ßkve­i­ a­ bjˇ­a fram krafta sÝna til a­ vinna landi og ■jˇ­ gagn.

┴ undanf÷rnum 15 ßrum hef Úg seti­ Ý sveitarstjˇrn Hrunamannahrepps lengst af sem oddviti e­a varaoddviti. ═ st÷rfum mÝnum ■ar hef Úg leitast vi­ a­ byggja upp ÷flugt samfÚlag ■ar sem undirst÷­uatvinnuvegir samfÚlagsins fßi noti­ sÝn. Landb˙na­ur er s˙ atvinnugrein sem Úg ■ekki best enda bŠ­i s˙ grein sem Úg ˇlst upp Ý, hef starfa­ vi­ og er ÷flugust ß Su­urlandsundirlendinu. ═ starfi mÝnu sem sveitarstjˇrnarmanns er uppbygging menntunar annar ■ßttur sem Úg hef haft mikinn ßhuga og metna­ fyrir. Hef Úg komi­ a­ ÷llum skˇlastigum, frß leikskˇlauppbyggingu, grunnskˇlastjˇrnun, skˇlanefndarforma­ur framhaldsskˇla og ekki sÝst mikill ßhugama­ur og stu­ningsma­ur um uppbyggingu hßskˇlanßms ß Su­urlandi. M÷rg ÷nnur fj÷lbreytt samfÚlagsverkefni ver­a ˇhjßkvŠmilega a­ ßhugamßli hjß ■eim sem leggja fyrir sig tr˙na­st÷rf Ý ■ßgu almennings.

SamtÝmis opinberum tr˙na­arst÷rfum hef Úg starfa­ vi­ landb˙na­ og dřralŠkningar Ý rÝflega 20 ßr. Ůar hef Úg kynnst bŠ­i fˇlki og atvinnugreininni sjßlfri ß Su­urlandi ÷llu. Jafnframt rekstri slÝkra fyrirtŠkja, vanda ■eirra og framtÝ­arm÷guleikum.

Me­ reynsluna Ý fararteskinu og ˇeigingjarna l÷ngun til a­ ver­a landi og ■jˇ­ a­ gagni bř­ Úg fram krafta mÝna Ý forystusveit Framsˇknarflokksins Ý Su­urkj÷rdŠmi. ╔g tel mig hafa kjark og ■or og hei­arleika til a­ geta or­i­ a­ li­iá en einnig skynsemi og au­mřkt til a­ vi­urkenna a­ ßn fulls samrß­s vi­ ■jˇ­ina og samvinnu allra ver­ur verkefni­ ˇyfirstÝganlegt.


RŠ­a flutt ß kj÷rdŠmis■ingi 14. febr˙ar 2009

Fundarstjˇri - gˇ­ir kj÷rdŠmisfulltr˙ar

Vi­ lifum mikla ˇvissu tÝma. TÝma efnahagslegrar ni­ursveiflu -■eirrar mestu Ý ßratugi. TÝma mikilla breytinga og umbrota - . Ůa­ ß vi­ um stjˇrnmßlinn ÷ll , stjˇrnmßlamenn og flokka. En ekki sÝst eru ■etta miklir gj÷rninga tÝmar Ý lÝfi ■jˇ­ar og fˇlksins Ý landinu.

Eftir a­ hafa horft upp ß a­ger­alausa rÝkisstjˇrn. Rß­alausa forystumenn ■jˇ­arinnar - st÷ndum vi­ n˙ frammi fyrir a­ kjˇsa til Al■ingis me­ sk÷mmum fyrirvara.á

- Vandinn framundan er risavaxinn og svo vir­ist sem n˙verandi rß­amenn nßi ekki yfirsřn yfir hann nÚ heldur a­ leggja til raunverulegar a­ger­ir til a­ vi­ ÷ll getum saman leyst ˙r honum - unni­ ■jˇ­ okkar og einstaklinga ˙t ˙r vandanum.

┴ glŠsilegu , nřafst÷­nu flokks■ingi okkar framsˇknarmanna ger­um vi­ upp vi­ fortÝ­ina - og vi­ tˇkum dj÷rf skref til a­ leggja okkar a­ m÷rkum vi­ endurreisn ═slands

Stjˇrnlaga■ing og endurnřjun Ý r÷­um ■eirra sem bjˇ­a sig fram til a­ vinna fyrir land og ■jˇ­ og flokk er krafan svo endrvinna megi traust almenning ß stjˇrnmßlum,á m÷nnum og flokkum.

Ůa­ er Ý kj÷lfar ■essarra breytinga, a­ sem sß sem hÚr stendur ßkva­ a­ bjˇ­a fram krafta sÝna til a­ vinna landi, ■jˇ­ og flokki gagn.

Margt fellur mÚr betur en a­ standa hÚr og eiga a­ mŠra sjßlfan mig. Miklu heldur vil Úg vera dŠmdur a­ verkum mÝnum og mati samfer­amanna.

En Úg heiti Sigur­ur Ingi Jˇhannsson er 46 ßra (ver­ 47 Ý vor)á fŠddur og uppalinn Ý DalbŠ Ý Hrunamannahreppi hjß foreldrum mÝnum sem ■ar rßku myndarlegt blanda­ b˙. A­ loknu st˙tendsprˇfi frß ML bjˇ Úg og starfa­i eitt ßr Ý ReykjavÝk en ■ar ß eftir bjˇ Úg Ý sex ßr Ý Kaupmannah÷fn ■ar sem Úg lŠr­i dřralŠkningar.

A­ nßmi loknu kom Úg heim og tˇk vi­, ßsamt yngri systkynum mÝnum, b˙i foreldra okkar og rak ■a­ samhli­a dřralŠkningum um 5 ßra skei­. SÝ­an hef Úg starfa­ sem dřralŠknir ß ÷llu Su­urlandi m.a. sem einn af stofnendum DřralŠkna■jˇnustu Su­urlands. ═ upphafi vorum vi­ ■rÝr dřralŠknar en n˙ 13 ßrum sÝ­ar starfa 11 starfsmenn ■ar af 8 dřralŠknar hjß fyrirtŠkinu.

╔g hef alla tÝ­ haft mikinn ßhuga ß fÚlags- og ■jˇ­mßlum. ┴ uppvaxtarheimili mÝnu voru opnar umrŠ­ur um ■jˇ­mßl. Mˇ­ir mÝn starfa­i miki­ a­ fÚlagsmßlum og satám.a. Ý sveitarstjˇrn Hrunammannahrepps og mˇ­urafi minn og nafni var lengi oddviti gamla Selfosshrepps og kaupt˙ns.

╔g valdist til setu Ý hreppsnefnd hrunamannahrepps 1994 og hef ■vÝ Ý vor seti­ Ý 15 ßr Ý sveitarstjˇrn ■ar af 7 ßr sem oddviti, og 4 sem varaoddviti. ┴ vettvangi samstarfssveitarfÚlaga hef Úg kynnst ÷llu ■eim vandamßlum og verkefnum sem blasa vi­ fˇlkinu Ý kj÷rdŠminu. ┴ ■essum vettvangi hef Úg m.a. seti­ Ý stjˇrn Atvinnu■rˇunarfÚlagi Su­urlands Ý 5 ßr , Heilbrig­iseftirliti Su­urlands,ástjˇrn Samtaka sveitarfÚlaga ß Su­urlandi ■ar sem Úg er varaforma­ur stjˇrnar. Auk ■ess a­ vera Ý forsvari ß ■essu sveitstjˇrnarkj÷rtÝmabili fyrir samstarfi sveitarfÚlaga Ý uppsveitum ┴rnessřslu og Flˇahrepps m.a. Ý áfÚlagsmßlum, fer­a■jˇnustu og bygginga- ogá skipulagsmßlum.

Eins og ■essi upptalning ber me­ sÚr tel Úg mig hafa yfirgripsmikla ■ekkingu ß rekstri og umhverfi landb˙na­ar og sveitarfÚlaga og einnig ß rekstri fyrirtŠkja jafnt einkafyritŠkja sem og Ý opinbera geiranum.

╔g bř Ý S-Langholti Hrunamannahreppi me­ sambřliskonu minni Elsu Ingjaldsdˇttur og saman eigum vi­ 5 b÷rn.á Ůar b˙um vi­ ß litlu břli me­ nokkra hesta, hund og ketti.

Gˇ­ir Framsˇknarmenn - eins og eg nefndi Ý innganginum lifum vi­ ˇvenjulega tÝma. Almenningur Ý landinu er or­inn lei­ur ß a­ horfa uppß a­ger­aleysi, ˇhei­arleika, áflokkspot og si­fer­isbrest.

N˙ er runninn upp nřr tÝmi, -á tÝm nřs si­fer­is og hei­arleika jafnt Ý stjˇrnmßlum sem og vi­skiptum.

Ůessu ver­ur ekki komi­ ß ßtakalaust - ■a­ krefst ßrŠ­is a­ rß­ast gegn rÝkjandi ÷flum. Hugrekkis og hei­arleika til a­ taka erfi­ar ßkvar­anir fyrir land og ■jˇ­.

╔g treysti mÚr til a­ rß­ast Ý ■etta verkefni.áŮessvegna bř­ Úg mig fram til a­ lei­a lista Framsˇknarflokksins Ý Su­urkj÷rdŠmi.

Verkefni­ er a­ efla traust almennings ■annig a­ Al■ingi og rÝkistjˇrn me­ fˇlkinu Ý landinu geti byggt upp ÷flugt ═sland, endurreist traust ß al■jˇ­avettvangi og skapa atvinnu til handa ÷llum.

Enginn einn nŠr slÝkum ßrangri - vi­ ■urfum a­ setja saman sterkan lista af dugmiklu og hei­arlegu fˇlki sem sem me­ samvinnu og fÚlags■roska nßi a­ ganga saman Ý takt. Landi voru, ■jˇ­ og flokki til heilla.


NŠsta sÝ­a

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband